Filosofaen efterår 2026

Jeg inviterer i Filosofaen til en opmærksom, nysgerrig og omsorgsfuld tilgang til tilværelsen med blik for hinanden i en fælles verden.

Hvor kan jeg placere mit håb?
Verden buldrer og brager om ørerne på os. Klimaet og naturen skælver faretruende. Store magtfulde mænd truer hele verdensordenen med vold undertrykkelse og krig. Verden kalder på, at vi søger efter nye retninger og tager afsked med gamle blinde veje. Hvor kan vi placere håbet som en eksistentiel drivkraft i det magtesløse, så håbet hverken bliver til en pacifistisk trøst eller en fanatisk handlen.
Hvad håber vi på? Hvad giver håb?
Hvilken betydning har håb for den menneskelige eksistens og
hvilken betydning har det, hvor vi får placeret vores håb?

– Dorte

__________________

> 27. oktober

Er håbet stadig grønt?
Menneskets rolle på jorden

Hvorfor er det gået så grueligt galt med menneskets forhold til naturen? Jorden både brænder, smelter og oversvømmer på én gang og det kan være svært at finde ud af, hvor vi kan placere et håb for et godt liv for mennesker og den natur, vi er en del af.
“Klima og naturkrisen er et udtryk for et etisk og åndeligt problem, som kræver, at vi grundlæggende ændre på vores forståelse af menneskets rolle i verden og hvad det gode liv er.” (Bioetikker og teolog Mickey Gjerris)
Aristoteles og dydsetikken kan sammen med Mickey Gjerris’ ovenstående pointe være en inspiration til, hvor vi kan placere et håb for en god måde at sameksistere på i verden.

__________________

> 10. november

Er håbet gemt i et kunstværk?
Æstetiske erfaringer og æstetisk tænkning

Hvad kendetegner en æstetisk erfaring? Og hvori består det håbefulde ved sådanne erfaringer? Hvad er forbindelsen mellem disse erfaringer og måden vi tænker på?
Ved hjælp af Dorthe Jørgensens filosofiske analyser og beskrivelser af æstetiske erfaringer og deres forbindelse til at tænke udvidet, går vi på opdagelse i det æstetisk håbefulde.
“At tænke udvidet handler altså ikke bare om at være opmærksom over for det brogede ved den brogede verden. Det drejer sig også om at være vågen over for, hvad der – som en stjerne i horisonten – kan samle mangfoldigheden uden at reducere det forskellige til det samme.” (Filosof, teolog, forfatter og idéhistoriker Dorthe Jørgensen).

__________________

> 24. november

Er håbet stadig rødt?
Feminisme

Kan der stadig placeres et håb for ligeværd og frihed i den feministiske bevægelse? En bevægelse der siden 1800-tallet har kæmpet for lige rettigheder og ligestilling kønnene imellem. Hvordan har det feministiske fokus ændret sig gennem tiden? Og hvor er det i dag?
Vi vil se på den historiske bevægelse og gå på opdagelse i den nutidige feminisme, der både arbejder med at udfordre faste kategorier som køn, forstå hvordan ulighed opstår i krydsfeltet mellem køn, race og klasse, og kritisere de økonomiske systemer, der undervurderer omsorgsarbejde og reproduktion.
“Man fødes ikke som kvinde, men bliver det.” (Simone de Beauvoir, 1949)
Det er et citat, der ikke blot åbner for at forholde sig til kvinders tilblivelse, men hvor vi i det hele taget bliver til som mennesker.

__________________

> 8. december

Er håbet gemt i samtalen?
Den forståelsesorienterede samtale

Jürgen Habermas, manden, de kaldte for »Bundesrepublikkens filosof« og »Tysklands samvittighed«, hvis stemme har været en del af vores europæiske samtale, dannelse, idékampe og moralske fejder i 65 år, er i 2026 død, 96 år gammel.
Hos Habermas er samtalen ikke bare snak – den er et redskab til sandhed, forståelse og demokrati, så længe den foregår frit, ligeværdigt og rationelt.
Hvad kræver det af vores væren og gøren? Er der håb for demokratiet?

__________________