Mandagshøjskolen 2024-25

Få pladser Foredrag Mandag

09. september
STEFFEN KRETZ
Journalist og korrespondent.

Storm på vej

I mange år var Reffitt-familien i Texas en “all-American” kernefamilie med klassiske værdier og stærkt sammenhold. Men så skete der noget. Faderen blev politisk ekstremist, sønnen meldte ham til FBI efter stormen på Kongressen, og nu er familien lige så splittet som resten af Amerika.
Det kom som et chok for den sammentømrede familie, at ekstremisme og væbnet oprør mod regeringen voksede ud af deres parcelhus i et søvnigt kvarter i forstæderne. At deres køkken blev omdannet til en politisk slagmark.
På samme måde har det overrasket mange amerikanere, at demokratiet i USA har vist sig overraskende skrøbeligt. At deres nation nu balancerer på en knivsæg og skal vælge mellem frihed og et mindretalstyranni.
Hvordan er Amerika havnet her?
Vil du vide, hvordan Donald Trump igen kan stå med det ene ben inde i Det Hvide Hus trods stormen på kongressen og 91 tiltaler for overtrædelser af straffeloven? Steffen Kretz giver svaret.
__________
 
 
16. september
STINA EKBLAD, oplæsning
ANNA KRUSE, sang og kompositioner
JEPPE HOLST, guitar
NICHOLAS KINGO, klaver

En hyldest til Edith Södergran

Edith Södergran (1892-1923) er en af de første nordiske modernister og er oversat til mere en 50 sprog. Hendes tekster rummes i en tynd pocketbog men har en rigdom og intensitet som har bevæget mange gennem tiderne.
Stina Ekblad tolker Edith Södergran. Hudløst og med kraft fra et menneske der står med begge ben solidt plantet i jorden og strækker sig mod de evige spørgsmål.
Anna Kruse har komponeret musik til Edith Södergrans poesi. Nærvær, sansning, liv og længsel er nøgleord i Ediths poesi og Annas musik. 
Sammen med Anna Kruses sang og kompositioner væver musikerne Nicholas Kingo og Jeppe Holst et sanseligt tæppe af ord, toner og rytmer.
I Vejle mødes de to kvinder i en kærlighedsfuld hyldest til Edith gennem hver deres kunstform. Anna gennem sin sang og musik og Stina gennem sin udtryksfulde fortolkning af digtene. 
__________
 
 
23. september
POUL NYRUP, tidl. statsminister
POUL DUEDAHL, historiker og forfatter
MARIA CLEMENT HAGSTRUP, historiker og museumsinspektør

Signe, Oluf og afvigernes ø

En samtale med Poul Nyrup Rasmussen om magt og afmagt og menneskelige relationer.
Med afsæt i bogen ”Afvigernes ø” om Livø Anstalten og de to DR-dokumentarer om henholdsvis faren Oluf, der var anbragt på Livø fra 1924-1931, og datteren Signe, der i 1993 tog sit eget liv, sætter tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sammen med de to historikere Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup fokus på store emner som ensomhed, sårbarhed, medmenneskelighed, relationer, kærlighed, magt og afmagt. Hvad kan historien om Livø og alt det, der fulgte, lære os i dag?
Og hvordan har Signe og Oluf på hver deres måde været med til at sætte kursen for Poul Nyrup Rasmussens virke som statsminister og som stifter af Det Sociale Netværk – Headspace Danmark.
Clement Kjersgaard er moderator!
__________
 
 
30. september
THURE LINDHARDT
Skuespiller og foredragsholder

En rejse med Grundtvig

Thure Lindhardt fortæller om Grundtvigs liv og virke, og ikke mindst hvad han har betydet for det samfund, vi har i dag.
Det er 152 år siden Danmarks store digter, præst, fritænker, politiker og folketænker, N.F.S. Grundtvig døde. Næsten 90 år nåede den største af vores kulturformidlere at blive, og i størstedelen af hans liv kæmpede han for danskernes åndsliv, folkeliv og ligeværdighed.
Grundtvig er en ener i dansk historie. Hans kamp for oplysning, for kvinder, for højskoler, Gud og Nordens mytologi er uden sidestykke, og hans tanker rækker langt ud over Danmarks grænser, og er stadig i dag en af årsagerne til, at vores frisind og samfund er beundret i store dele af verden.
Thure Lindhardt guider os gennem Grundtvig, fortællinger om ham, hans liv, hans inspiration, hans kvinder, hans helte, og ikke mindst gennem hans egne ord. Thure vil fortolke hans salmer, digte, dagbøger og krydre det med betragtninger om manden og ikke mindst: Hans ord og ånd.
__________
 
 
07. oktober
DORTHE LØWENDAHL BOMANN
Journalist, forfatter og foredragsholder

Når vi ånder i takt

Dorthe Løwendahl Bomann har sammen med entertainer Niels Hausgaard udforsket fortællingens kraft i bestselleren ”Når vi ånder i takt – om at fortælle historier, og hvorfor det er så vigtigt”.
I dette både muntre og tankevækkende foredrag fortæller Dorthe om den snørklede vej fra ide til bog, og om et hjertevarmt samarbejde med den lune vendelbo. Du får et inspirerende indblik i, hvad der sker i din krop og i din hjerne, når vi fortæller historier. Samtidig bliver der sat en tyk streg under, hvordan historiefortælling er afgørende for menneskers trivsel, vores forståelse af verden og evnen til at skabe relationer – og ikke mindst, hvorfor historiefortælling måske er mere vigtig end nogensinde før.
__________
 
 
21. oktober
ERIK LINDSØ
Forfatter, foredragsholder

Humor som medicin

Om livsmod, livslyst og livsglæde.
”Det handler om at ændre mismod til livsmod, og jeg gør det ved at tage fra de muntre og give til de skuffede”.
Når livet er allerbedst, siger vi: ”Jeg var lige ved at dø af grin!” Når livet er værst, siger vi: ”Jeg er ved at dø af stress.” Men hellere dø af grin end af stress.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken.                                   Man kan ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Humor afvæbner den urimelige. Humor fornyr og forynger vores livssyn. Humor gør os finurlige og eventyrlige. Humor giver os overskud til at drage virkeligheden i tvivl.
Med humor styrker vi sammenholdet. Som Dostojevskij siger: ”Hvis vi alle turde være lidt mere latterlige, ville vi holde mere af hinanden.”
Foredraget er en lattermild rundrejse i humorens livgivende univers.
__________
 
 
28. oktober
ANDERS JERICHOW
Journalist og forfatter

Rapport fra Israel og Palæstina

Israel råber ’terror’ efter Hamas, som råber ’folkemord’ efter Israel.
Hvad skete der, da Hamas trængte ind i Israel fra Gaza, slog 1200 mennesker ihjel og tog 250 gidsler med tilbage til Gaza?
Og hvad skete, da Israels militær invaderede Gaza for at befri gidslerne og ’eliminere’ Hamas og dræbte flere titusinder af palæstinensere?
Aldrig har israelere og palæstinensere ført så blodig en krig. Og aldrig har de alligevel været så tæt på en mulighed for fred.
Anders Jerichow, der har besøgt og beskrevet konflikten fra den ene krig til den anden, spørger: Hvorfor krig? Hvordan fred?
__________
 
 
04. november
SØRINE GOTFREDSEN
Journalist, forfatter og præst

Livskraft

Grundtvig og Kim Larsen ejede begge den sande skjalds kraft. De kunne med deres sange forbinde mennesker med hinanden, med jord og himmel. Grundtvig digtede bedst og mest, når han havde overvundet en af sine store og smertefulde sjælelige kriser. Kim Larsen gav ofte stemme til de forfløjne drømme og gadens poesi. De to digtere var fælles om at betragte mennesket som værdigt, at give det sjæl og ånd. 
Sørine Gotfredsen kender som præst og menneske de store dilemmaer, svære valg og ubegribelige fejltagelser, et liv oftest formes af. Hun ved, hvad det vil sige at være indkroget i sig selv, og hvad der sker med et samfund, når det ikke længere henter næring i litteraturen, myterne og historien. Men hun tror også på, at vi ikke behøver at være fanget i den tilstand. Med sit eget liv som eksempel viser hun, hvordan musik i barndommen åbnede hendes sind for større dimensioner.
Gennem den løbende dialog med Grundtvig og Kim Larsen viser forfatteren, at enhver kan få adgang til en skønhed og rigdom, der bedst beskrives som livskraft. Det handler om at lede efter dybden i livet frem for at lede dybere i sig selv efter svar og identitet.  
__________
 
 
11. november
ANNE SOPHIA HERMANSEN
Kulturkommentator, kritiker,
litteraturhistoriker og meningsdanner

Dannelse – vejen til Det Gode
og Meningsfulde Liv

I begyndelsen af det nye årtusinde handlede det om at have faldskærme, samtalekøkken og være på forlænget weekend i New York. Men så kom finanskrisen. Og klimakrisen.
I løbet af de seneste år er ordet dannelse dukket op igen, og det samme er debatter om menneskets livsduelighed og åndelige udrustning. Men hvad er dannelse? For Emma Gad handlede det om at spise med sølvbestik, drikke vin af karaffel og være en god borddame eller -herre. Men dannelse er mere end gode manerer. Dannelse har rødder i livslykken og handler om at blive en del af en større historie end vores egen. Dannelse handler om værdier, og hvem vi er. Både som mennesker og som folk. Dannelse handler kort sagt om, hvordan vi opnår Det Gode og Meningsfulde Liv.
__________
 
 
18. november
HANNE SINDBÆK
Journalist, forfatter og foredragsholder

August og Marie – dansk videnskabs glemte stjerner

Da August og Marie Krogh gik i land fra Amerikadamperen, Hellig Olav, den 12. december 1922, havde de noget i kufferten, der skulle ændre Danmarkshistorien. Det var opskriften på insulin og eneretten til at producere den i Skandinavien. Det blev starten på landets mest værdifulde virksomhed. Det blev starten på et nyt liv, ja garantien for et liv for tusindvis af mennesker med diabetes.
August og Marie Krogh var meget mere end det. Hun blev Danmarks kun fjerde kvindelige dr. med. i 1914. Han fik Nobelprisen i 1920. Sammen gik de op imod den etablerede videnskab og løste lungernes gåde. Parret var for dansk videnskab, hvad Pierre og Marie Curie var for den franske.
Historien om August og Marie Krogh er et stykke danmarkshistorie, der nu endelig bliver fortalt. Og det er en fortælling om to helt særlige mennesker, der med ydmyghed og stoisk ro tog livets tildragelser på sig under mottoet: ”Kærligheden til mennesker og kærligheden til sandheden er livets hovedhjørnesten.”
__________
 
 
6. januar
GLENN BECH
Prisvindende forfatter og psykolog

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet

“Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klassekamp, pral og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri. Om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme.
Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer om klassesamfundet.
Foredraget baserer sig på bogen af samme titel.
__________
 
 
13. januar
NIELS VILLEFRANCE ANDERSEN
Lærer, forfatter og foredragsholder

Steen Steensen Blicher

Utilpasset præst og fremsynet forfatter.
Vi skal helt ud i lyngbakkerne på den jyske hede omkring år 1830
Villefrance fortæller om Blichers liv, samtid, udvalgte værker, om heden om overtro, de rejsende – tatere og kæltringe.
St. St. Blicher skrev ofte med udgangspunkt i personer, han havde mødt eller hørt om...
Han forsømte familien, præstegerningen og undervisningen.
Vi kan pege fingre ad ham – og klandre ham. Men hvis ikke han var smuttet fra
pligterne, havde vi næppe fået de fantastiske noveller.
Blicher var nyskabende. Førte emner frem til debat og var politisk engageret i opgøret mod enevælden og stod bag de store folkemøder på Himmelbjerget.
Perioden er ”guldalder” og romantik.
Og på den jyske al-hede gik en ensom jæger rundt. Han ønskede at møde jævne mennesker og fortælle deres historie.
Det blev til stor litteratur!
__________
 
 
20. januar

Aktuelt

Med denne ”emneløse” eftermiddag har vi igen ønsket at være åbne overfor aktuelle emner, der dukker op i løbet af sæsonen. Nogle foredragsholdere vil ikke binde sig så langt frem i tiden, andre har endnu ikke besluttet, om de vil holde foredrag og i hvilke perioder.
Verden og samfundet forandrer sig hurtigt, nye temaer opstår, nye personer dukker op. Derfor denne dag, som vi ikke ”behøver” at planlægge før i januar måned.
__________
 
 
27. januar
STINE MICHEL,
vokal, guitar og fortælling 
Henrik Goldschmidt,
fløjte, klarinet, obo, perkussion og kor
Henrik Kunz,
guitar, bas og kor 
Nicholas Kingo,
harmonika, klaver, sav og kor

Babettes Gæstebud

Stine Michel har de sidste par år turneret med Sommerfugledalen med tekst af Inger Christensen.
Nu har Karen Blixen Museet givet hende tilladelse til at skrive musik til Karen Blixens verdenskendte novelle Babettes Gæstebud.
En smuk og medrivende fortælling om tro, håb, kunst, identitet og kærlighed.
Med sin helt egen unikke blanding af musik, sang og historiefortælling
er der ingen tvivl om, at når Stine Michel går på scenen, vil publikum få en oplevelse ud over det sædvanlige.
”Stine Michel og hendes orkester rummer flere udtryksfulde aspekter end en koncert – og en større grad af ægthed og nærvær end en teaterforestilling.” (Industrien Aarup)
Der er premiere på Rungstedlund den 23. januar 2025
__________
 
 
03. februar
THOMAS BOLANDER
Professor, forfatter og foredragsholder

ChatGPT og den kunstige intelligens

Ny verdensorden med kraftige kunstige intelligenser.
Bolander deler sin ekspertise i, hvordan kunstig intelligens og teknologi revolutionerer vores verden og påvirker vores liv. Han udforsker potentialet og begrænsningerne af AI og giver en forståelse af, hvordan disse fremskridt former vores fremtid. 
Bolanders forskning fokuserer primært på sociale aspekter af kunstig intelligens, altså hvordan vi gør fremtidens computere, smartphones og robotter socialt intelligente, så de også kan begynde at forstå lidt af, hvordan vi mennesker tænker. Målet er at kunne lave computere og robotter, som kan interagere socialt kompetent og fleksibelt med mennesker og andre robotter.
Men hvor intelligent er ChatGPT og lignende store sprogmodeller egentlig? Og har de ægte social intelligens? Hvor ligger deres styrker og svagheder? Er vi på vej til en ny verdensorden, hvor chatbots som ChatGPT bliver vores foretrukne samtalepartner.
__________
 
 
17. februar
BERTEL HAARDER
Tidl. Minister, Folketingsmedlem,
højskolemand

En frygtløs tænker

Bertel Haarder er en politisk legende. Med 40 år i Folketinget og 22 år som minister er han i en klasse for sig. Men i virkeligheden opfatter han sig mere som en ”højskolemand” med rødder i det folkelige Danmark og de frivillige fællesskaber. Frihed, fællesskab og det frivillige engagement har været ledetråde for Bertel Haarder gennem et langt liv i dansk politik og samfundsliv.
Vi kommer tæt på Haarders politiske opgaver og nogle af de mange successer, magtkampe og politiske trakasserier, han har stået med i sine over 40 år i Folketinget heraf 22 år som minister på en række meget forskellige poster. Han fortæller om sit glødende politiske engagement og om at stoppe, mens legen er god. I foredraget kommer han ind på eksistentielle temaer som åndsfrihed, fællesskab, kærlighed, tro og tanker om døden og evigheden. Haarder fortæller med stor åbenhed om sin familie og om livet som forælder til et multihandicappet barn. Vi får her et nyt og mere nuanceret billede af mennesket og politikeren/højskolemanden Bertel Haarder.
__________
 
 
24. februar
KIM BLÆSBJERG

De bedste familier

I begyndelsen af 1950’erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen. Befolkningen oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om.
Blæsbjerg følger to familier fra forskellige kår, som på godt og ondt knyttes sammen af fabrikken. Arbejderen Niels og hans kone Margrethe. Og ingeniøren Jørn og hans kone Karin.
Romanen og foredraget handler om kampen for at løfte sig op socialt, men også om kærlighed og venskab, loyalitet og svigt. Og om en spirende kvindefrigørelse.
Vi hører om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur. Om hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet. Og om, hvorfor det har været så vigtigt at skrive bogen
__________
 
 
03. marts
MARIANNE SØGAARD
Højskolelærer, komponist og tekstforfatter

Fællessang og Højskolesangbogen

Marianne Søgaard er sang- og salmedigter og komponist med et enkelt, melodisk og iørefaldende tonesprog, der samler folk på tværs af generationer i fællessang. Marianne er højskolelærer på Silkeborg Højskole og fællessang er kernen i hendes virke som sanger, komponist, tekstforfatter, foredragsholder og underviser. Hun er repræsenteret med syv melodier og én tekst i Højskolesangbogen og med tre melodier og to tekster i Kirkesangbogen. I 2018 vandt hun DR P2’s konkurrence om at skrive Danmarks nye fødselsdagssang for voksne med titlen ”Fantastiske fødselar”.
Marianne har optrådt i flere af DR’s programmer om fællessang både som pianist og sanger, senest med vokaltrioen ”Trækfugl”. 
__________
 
 
10. marts
MOLDE

Maria Molde,
vokal, mandolin, banjo
Uffe Holmsgaard Eriksen,
guitar, cittern, klarinet
Jonathan Feig,
violin
Henrik Kunz,
kontrabas
Mikkel Bøggild,
banjo, dobro

Klimakoncert med Molde

MOLDE er et akustisk stringband, der spiller nykomponeret folk på dansk. Sangene og fortællingerne mellem sangene forbinder sig til årstidernes skiften, til natur og bæredygtighed og ikke mindst til klimakrisen og en uro over, hvor verden er på vej hen.
Musikken er sanselig og svingende, og teksterne poetiske. Som en tilskuer skrev for nylig:
”Jeg bliver altid helt enormt rørt af at lytte til MOLDEs lyd og deres tekster. De taler til det sted indeni mig, der trænger til at huske på det langsomme og kærlige. Og på at huske at jeg blot er en del af et større hjul, som trives bedst, hvis vi alle passer på hinanden”. ”Tusind tak. I synger jo om alt det, vi andre går og tænker på”.
__________
 
 
17. marts  
JENS ANDERSEN
Forfatter og foredragsholder
KRISTIAN LA COUR
Højskolelærer, komponist og pianist

Andersen om Andersen

Med udgangspunkt i sin internationalt berømmede biografi ”Andersen”, der udkom i 2003, og nu genudgives af Gyldendal, fortæller Jens Andersen den fascinerende historie om naturbarnet og geniet H.C. Andersen.
En dansk verdensborger – rastløs, ustandseligt rejsende og rasende produktiv. En gudsbenådet kunstner – som førte dagbog over en digters krop og sjæl, og med pen og saks tegnede eventyrlige portrætter af sin tid og dens mennesker. Undervejs i foredraget skal vi synge en række H.C. Andersen-sange, og bag klaveret sidder pianist og højskolelærer Kristian la Cour, der de seneste fem år har spillet og sunget til Jens Andersens musikalske foredrag om Kim Larsen og Tove Ditlevsen.
2. april 2025 fylder H.C. Andersen 220 år.
__________

Undervisningssted

domus
Ved Sønderåen 1
7100 Vejle

Praktisk information

Hold nr:
1-2024
Status:
Få pladser
Første møde:
9.09.24 kl. 13:30
Sidste møde:
17.03.25 kl. 13:30
Mødegange:
20
Lektioner:
60

Pris

Almen
DKK 1820,00
  • Mandag 9.09.24 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 16.09.24 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 23.09.24 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 30.09.24 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 7.10.24 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 21.10.24 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 28.10.24 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 4.11.24 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 11.11.24 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 18.11.24 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 6.01.25 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 13.01.25 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 20.01.25 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 27.01.25 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 3.02.25 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 17.02.25 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 24.02.25 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 3.03.25 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 10.03.25 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

  • Mandag 17.03.25 kl. 13:30 - 16:05

    Sted: domus
    Ved Sønderåen 1

Forskellige