Tirsdagshøjskolen

HOLD 2:

TIRSDAGSHØJSKOLEN 2021/22
Tid: Tirsdage kl. 10.00 – ca. 12.15. Sted: Domus, Ved Sønderåen 1
Pris: 12 tirsdage kr. 1.085


  

Bente-Scaveniusny.jpg
 
14. september 
BENTE SCAVENIUS
Mag. art, kunstkritiker og forfatter

Danmarksbilleder. 
Danmark malet og fortalt

Landskabet omkring os har altid påvirket vores selvforståelse, og gennem tiden har forfattere og billedkunstnere skildret Danmark på mange forskellige måder – fra bølgende kornmarker og lange, lyse nætter til landsbyliv og storbyblues. Foredraget er en smuk og stemningsfuld rejse rundt i kongeriget og kulturhistorien, set gennem billedkunsten og litteraturen.





bragr_foto-signfind.jpg
 
28. september 
BRAGR
Perry Stenbäck, nyckelharpa og cister
Kristian Bisgaard, tangenter
Jesper Frost Bylling, bas
Christine Dueholm, slagtøj

Nordisk folkemusik

Musikforedraget er fortællinger om melodiernes ophav, møder med mennesker gennem musikken samt anekdoter fra møder med gamle spillemænd, hvor især Perry har opsøgt og lært af de gamle mestre på nyckelharpan. 
Bragr’s ambition er at vise traditionsmusikkens aktualitet i det moderne samfund og give en oplevelse til lyttere, der måske ikke var klar over, at de faktisk kan lide folkemusik.
Folkemusikgruppen BRAGR har taget navn efter den nordiske gud, Brage, der var guden for musik og poesi og har taget den nordiske traditionsmusik under kærlig behandling.






Jos Nørregaard Frandsen.jpg
 
12. oktober 
JOHS NØRREGAARD-FRANDSEN
Professor, forfatter

Liv i sproget

Det danske sprog er en levende organisme, der udvikler sig, forvandles, slår knuder på sig selv, flader ud, bliver kaldt pænt eller grimt, men som først og fremmest stadig virker og fungerer. Sproget og sprogbrugen har i flere hundrede år været til debat, hvornår er det korrekt, hvornår er det for usselt? Debatten om det kære muddermål er særlig heftig nu, hvor internationalisering og globalisering skyller ind over vore sproglige kyster. Med mange, ofte ’skæve’ og morsomme eksempler søger Nørregaard-Frandsen at vise, at sproget er levende, og at det er bedst sådan.






Mathias-Hammerny.jpg
 
26. oktober 
MATTIAS HAMMER
Pianist, musikformidler, radio- og TV-vært

Den nye Højskolesangbog

Højskolesangbogen er danmarkshistoriens bedst sælgende bog. Med sin lyrik, musik, historie og fællesskabsstyrkende formål er den blandt grundstenene i vores nationale DNA.
I november 2020 udkom en ny udgave af Højskolesangbogen. Mathias Hammer har været en del af højskolesangbogsudvalget, der udvalgte sange til den nye sangbog. Mathias fortæller om udvalgets arbejde og om de mange overvejelser og dilemmaer, som man møder, når man skal forny den danske sangskat.
Og så skal der synges. Mathias Hammer sidder ved klaveret og akkompagnerer, når både de kendte klassikere og de nye hits skal synges som fællessang.






460-Jørn-Henrik-Petersen.png
 
09. november 
JØRN HENRIK PETERSEN
Professor, dr.phil. & lic.oecon.

Velfærdsstat og etik

Velfærdsstaten er i grund og bund en etisk konstruktion, der skal sikre, at der bliver taget hånd om de svageste mennesker. En velfærdsstat som den danske kan ikke forstås uden at tage hensyn til, at der i snart 500 år har lydt en evangelisk-luthersk forkyndelse i landet. Og ikke mindst, at den af mange socialdemokratiske politikere (Dreier, Borbjerg, Steincke, Bomholt, Erling Olsen, Svend Auken m.fl.) er blevet fortolket på en bestemt måde. Velfærdsstaten er i dybere forstand en sekulariseret erstatning for den næstekærlighed, mennesket har det svært med at praktisere. Foredraget afsluttes med en overvejelse af, hvorfor og hvordan velfærdsstaten for år tilbage begyndte at gå i opløsning og at bevæge sig i retning af den såkaldte konkurrencestat.






Morten Hilmer stort format..jpg
 
23. november 
MORTEN HILMER
Naturfotograf

Drømmen om den hvide ulv

I marts 2019 tog naturfotograf Morten Hilmer sammen med sin gode ven Anders på en to-måneders ekspedition til det højarktiske Canada og Ellesmere Island i jagten på en gammel drøm.
Drømmen om at få et glimt af den sagnomspundne hvide ulv.
I foredraget viser Morten billeder og videoklip fra ekspeditionen og fortæller om at jage en drøm i medgang og modgang, bitterhed og euforisk glæde.






Noa Reddington.tiff
 
11. januar 
NOAH REDINGTON
Ba. scient. pol, politisk kommentator, 
skribent, og foredragsholder

Et kig i den politiske krystalkugle

Hold på hat og briller. Aldrig har så mange medlemmer af Folketinget skiftet partier. Aldrig har der været så mange partier. Men hvorfor? Hvorfor er statsministeren så stærk og oppositionen så svag. Og har vælgerne altid ret? Mød en af Danmarks skarpeste politiske kommentatorer, Noa Redington. Han er kendt fra TV2-News og Politiken. Ikke mindst for at bruge humor, vid og bid. Med skarpe pointer og klar tale ta’r han dig med gennem de seneste dramaer på Christiansborg. Han deler ud af sine erfaringer som spindoktor gennem knap 8 år for Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Og han giver sit bud på, hvad der vil præge den politiske dagsorden.






Lillian Hjort- West.jpg
 
25. januar 
LILLIAN HJORTH-WESTH
Tidl. højskolelærer og forstander

Benny Andersen

Benny Andersen var og er uden tvivl den mest folkekære af vore digtere.
Han har på forunderlig vis ramt lige ned i vore bløde og ømme punkter. Med sine sange og digte, sin sørgmuntre og skæve humor punkterer han os, når vi er opblæste, og opmuntrer os, når vi bliver modløse. En blanding af en unik sprogsans og en hjertevarm humor har givet ham en poetisk særstatus, og mange kalder ham vores nationalskjald.
Lillian Hjorth-West ta’r os med på en opdagelsesrejse i Benny Andersens liv og forfatterskab. Vi skal stifte bekendtskab med hans livssyn, lytte til hans digte og selvfølgelig synge hans sange.






Anna-Eckhoff.jpg
 
8. februar 
ANNA ECKHOFF
Administrationschef, projektleder, forfatter

Sporskifte – et liv i verdens brændpunkter

I barndommen drømte Anna Eckhoff om at komme ud i verden og at få en spændende tilværelse. Hun er opvokset i en patriarkalsk familie, blev uddannet på Handelshøjskolen. Hun har siden arbejdet med edb og administration blandt andet i ØK og på Datacentralen. 
Hun fik seks børn, men efter hendes mands død, brød hun som 56 årig med tidens normer. Hun forlod sine to yngste hjemmeboende børn, medens de stadig gik i gymnasiet og rejste til nogle af verdens farligste lande.
De næste 15 år arbejdede hun for ngo-organisationer, FN og EU blandt andet i Irak, Sudan, Palæstina, Afghanistan, Tunesien og Libyen, ofte isoleret fra omverdenen på grund af sikkerhedssituationen i landet.
Hun fortæller om dagligdagen, arbejdslivet, økuller, farerne, konflikter, udfordringer og kontakten med de lokale. Og hun fortæller at være mor til 6 og bedstemor til 13 – på afstand.






nikolaj-hess_DSC03075_Hreinn-Gudlaugsson_2014-1.jpgnikolaj-hess_DSC03075_Hreinn-Gudlaugsson_2014-1.jpg
 
22. februar
NIKOLAJ HESS
Jazzpianist

Koncerteftermiddag

Nikolaj Hess er en af den danske jazzscenes absolutte topmusikere. Han har spillet med etablerede topnavne både i Danmark og internationalt. 
Nikolaj fortæller om sig selv, sin musik og sit liv som musiker og præsenterer egne numre og fortolkninger af kendte numre. Han har ved tidligere solokoncerter fortolket Bob Dylan, danske højskolesange samt kendte jazz standards.






Steen Hildebrandt.jpg
 
8. marts 
STEEN HILDEBRANDT
Professor emeritus

Tag etiketten tilbage. 
Et opgør med vækstguden

Markedsgørelsen af samfundslivet bliver mere og mere dominerende, og den truer med at ødelægge fundamentet for et meningsfyldt og hensynsfuldt samfund. Tidens fokusering på vækst sætter etik, værdier, klima og fællesskaber over styr. Steen Hildebrandt kortlægger situationen, som han ser den, og peger på de muligheder, der er for at finde mere meningsfyldte og bæredygtige tilgange til samfundet end de nuværende.






nyplakat02-grundtivigogkvinderne-800-72.jpgnyplakat02-grundtivigogkvinderne-800-72.jpg
 
22. marts
ELSE MATHIASEN
fortæller, danser og foredragsholder
KAREN SØRENSEN, piano
TORBEN LASSEN, trompet. 

Grundtvig & Kvinderne

Et performanceforedrag med musik og fællessange.
”Menneske først, Christen saa” – alene som skabt har mennesket allerede en guddommelig status”. ”Skolen for livet” – en fri og levende folkeoplysning. ”Det levende ord og den fri samtale” – demokratiets hjørnesten. Grundtvigs betydning for sin egen tid og inspirationen fra ham siden hen kan næppe overvurderes. Hans liv og tanker blev i høj grad formet af de mennesker, der omgav ham, og her spillede de mange forskellige kvinder en afgørende rolle. I ”Grundtvig og Kvinderne” har vi valgt at fokusere primært på de kvinder, der prægede hans tanker, ideer og digtning.
 

KLIK HER FOR TILMELDING

Tilknyttet Dansk Oplysnings Forbund dof