Satire, parodi, ironi, sarkasme, komedie

carlsen.jpgknud-erik-staugaard.jpg

Leif Carlsen og Knud Erik Staugaard

 

HOLD 7:

Satire, parodi, ironi, sarkasme, komedie

Tid: torsdage kl. 16-18. Sted: Bygningen, Ved Anlægget
Pris: 6 eftermiddage kr. 750 inkl. kaffe / 1 foredrag kr. 145
  


 
 
Mennesker mødes for at dyrke deres guder, mennesker mødes på torvet for at handle og kultspil, markedsskrig og gøgl opstår. Sådan har det været fra før den græske polis’ spæde begyndelse til nu, og selv ikke covid-19 kan standse menneskets lyst til skæg og ballade.

Vi går til rødderne i Europas ungdom og ser på satyrer og mænader, komedier og satirer i teatret i litteraturen og i billedkunsten.
Antikken afløses af middelalderens muntre og saftige kirkespil og løjer på markedspladserne.
Og i nyere tid er det ikke meget anderledes. Humor og gags skal der til.

5. november 2020
Knud Erik Staugaard, Cand.mag.
Alle de salige guder brød ud i uslukkelig latter
De olympiske guder morer sig.

12. november 2020
Knud Erik Staugaard, Cand.mag.
Festoptog (komos), fallos og Dionysos
Komediens udvikling fra landlig frugtbarhedskult til satirisk teater i byen.

19. november 2020
Knud Erik Staugaard, Cand.mag.
Plautus og Terents, komedieforfattere, Petronius, romanforfatter
Alle tre blandt Holbergs romerske favoritter. Horats, Juvenal, Martial og den romerske satire.

26. november 2020
Leif Carlsen, Cand.mag.
Kirkespil og markedsgøgl
En af de første kendte komedianter Hieronymus Justesen Ranch fra 1500-tallet. Kingos stedsøn Jacob Worm fra 1600-tallet, landsforvist for sine satiriske skrifter.  Den etablerede professor udi trende discipliner Ludvig Holberg fra 1700-tallet samt moralisten Charlotta Dorothea Biehl og humørbomben og drukkenbolten Johan Herman Wessel. Det norske indspark på Wessels kro.

3. december 2020
Leif Carlsen, 
Cand.mag.
1800-tallet med det skrækkelige tidsskrift Corsaren
P.A. Heiberg og Malthe Bruun, der begge blev landsforvist for deres uartigheder. Fritz Jürgensens elegante tegninger og Poul Martin Møllers En Dansk Students Eventyr og Licentiaten.

10. december 2020
Leif Carlsen, Cand.mag.
1900-tallets revyer og farcer, bladtegnere, svikmøller og blæksprutter
For ikke at tale om Scherfig, Søeborg, Soya, Panduro og flere andre.
Og hvad med Ulf Pilgaard og Dronning Margrethe.


KLIK HER FOR TILMELDING

Tilknyttet Dansk Oplysnings Forbund dof